
| | SPEEDER Carlsen 2004 Min kommentar:
For nogle år siden havde den kommune, jeg bor i rekord i trafikulykker, hvor unge døde. I den forbindelse fik jeg mange opfordringer til at skrive om fænomenet. Imidlertid følte jeg mig direkte frastødt af tanken. Men så en dag kørte jeg forbi et træ med en bunke visne blomster ved foden, og derfra kom historien. Den har været dyr i benzin, for jeg måtte køre mange kilometer for at forstå det der med fartdjævelen. Anmelderpluk:
I bogens afslutning viser Vibeke Marx sit talent for at fortælle om det uberegnelige, der nærmer sig vanvid. Det endelige og sidste offer skal ikke navngives her, men sømmet er i bund. Det er vildt! Alt, hvad der gemmer sig under menneskesindets motorhjelm, kommer frem i forfatterens værksted. Og Speeder skal nok komme igennem synet. Politiken Der sker uhyggelige og uforklarlige
ting. Alt
er bare vildt med fart, tempo, mystik og dyb alvor! Fyens Stiftstidende | | DE BLØDE TIMER Gyldendal 2001
Min kommentar: Den handler om Iris, der er incestoffer. Historien var aldeles forfærdelig at skrive, og jeg drømmer af og til stadig om den. Pernille Kløvedal Helweg har illustreret den hjerteskærende. Anmelderpluk: Det er knugende læsning om et understimuleret, undertrykt og seksuelt udnyttet barn. Iris bliver mobbet i skolen, tisser i sengen
og
ved, hun ikke er som de andre børn. Hun falder i armene på den første fyr, der viser hende lidt ømhed, bliver gravid og straks svigtet. Lektør Der er meget at læse mellem linierne i Iris' fortolkning af sin egne snævre verden, som hun opdeler i bløde og stive timer. Lektør |