|
SKYGGER FRA SPROGØ
Modtryk 2007
Anmelderpluk
Historierne om Magda og Ursula er sælsomme og vemodige.
Vibeke Marx skriver i et sprog, der går læseren lige til hjertet.
Hun åbner døre ind til liv, som vi ellers kun ser udefra,
og hun når også at satirisere mildt over alle de former for psykolog- og anden
bistand, der formodes at hjælpe mennesker i sjælelig nød.
Selvom der tilsyneladende kun er få og små lyspunkter i de to ejendommelige livshistorier,
formår Vibeke Marx at skabe en egen varme midt i elendigheden.
Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten
Romanen er velskrevet, letflydende og emmer af social indignation,
men har samtidig en dynamik, der gør, at man kun nødigt lægger den fra sig.
Personligt læste jeg den i et enkelt hug
– hvad der for mig er ensbetydende med god underholdningsværdi.
Iben Friis Jensen, Fyns Amts Avis
Ved at sætte fokus på konsekvenserne af den uforstand og brutalitet,
samfundet behandlede Magda med, giver Marx et barskt billede af,
hvordan den sociale arv producerer en kæde af ofre. Men til sidst skimtes håbet …
Henrik Tjalve, Flensborg Avis
|