PÅ DEN ANDEN SIDE
Gyldendal 1991
Min kommentar
Bogen handler om, hvad der sker, når alt det, man har troet på, falder sammen. Det optog mig dengang og gør det stadig, hvor vigtigt det er at stå ved sine meninger, også selvom det virkelig koster.
Bagsidepluk
Vibeke Marx fremkalder med fin indlevelse en række billeder af mennesker, hverdag og miljøer, der bringer os nærmere den hidtil næsten ukendte nabo hinsides Østersøen.
Anmelderpluk
PÅ DEN ANDEN SIDE er en modig bog, der ser på øst-vest-problematikkens menneskelige dimensioner og kræver stillingtagen.
Søndag
Vibeke Marx tør utrolig meget i sin hudnære beskrivelse af personlige konflikter i en ambitiøs fortælleteknik og i en umoderne understregning af pligtfølelsen stillet hårdt over for tilbøjeligheden i en fristende omskiftelig verden. Hun holder fast ved verden som udelelig.
Berlingske Tidende
Vibeke Marx har en fin, nuanceret opfattelsevne og det intellektuelle mod til vedholdende at spørge efter det, der også er sandt - netop på den anden side. PÅ DEN ANDEN SIDE er det, man i dag må forstå som en politisk roman.
Fyens Stiftstidende
SÅ LÆNGE DU BOR HER
FPS 1982
Min kommentar
SÅ LÆNGE DU BOR HER er min allerførste udgivelse. Som litteratur ikke meget bevendt, men den beskriver ærligt det helvede, jeg gennemgik, da vores første plejebarn forlod os efter en konflikt. Det bedste er indledningsdigtet, som lyder:
Jeg kunne se mig selv som Moder Gro midt i en frodig flok Jeg kunne se mit hjem som en altid solfyldt oase med åbne døre Der stod et barn og frøs udenfor og jeg lukkede døren til advarslerne fra garderoben og åbnede drømmende porten for barnet mens publikum smilede og klappede Og barnet spillede sin rolle fint i begyndelsen taknemligt efterlignende sin nyvundne moder men vi havde begge glemt at vores teater ikke havde noget tæppe vi kunne gemme os bag eller nogen pause vi kunne se hen til Vi opdagede med gru at vi var på scenen døgnet rundt mens publikum smilede afventende Og de evigt hungrende øjne åd stykker af mig og jeg skærmede for brystet at de ikke skulle drikke mælken fra den lille og jeg gemte mine kærtegn til om natten at de ikke skulle stirre ægtheden bort og mine bevægelser blev stive og usikre af at blive set på og kommenteret og der gik et sus af kulde over scenen som publikum misbilligede Og barnet som et helt liv havde længtes efter ordet lod sig ikke nøje med replikken men begyndte at sabotere spillet Og da jeg skrigende forlod scenen knugende de sidste bidder af det der var mig til mit bryst hadede hun mig mere end hvis jeg aldrig havde lukket hende ind Og publikum kastede med rådne tomater |
|---|
Bogen vil med sin indsigtsfulde åbenhed blive debatskabende omkring centrale aspekter ved anbringelse af børn i familiepleje.
Den tager fat på en problemkreds, der er beklageligt underbelyst i såvel litteraturen som i faglitteraturen. Bogen vil være særdeles velegnet i mange undervisningssituationer og bør læses af alle vordende plejeforældre.
Leif Mousten, cand. psyk.