| TRE SKORSTENE Hovedland 1992 Prisbelønnet Min kommentar Som nytilflyttet sjællænder blev jeg forelsket i den måde, hvorpå fynboerne talte "rundt om" i stedet for direkte til hinanden og ville med denne fortællingskreds give dem en kærlighedserklæring. Uheldigvis var der nogle, der tog historierne bogstaveligt og stadig ikke hilser på mig. Siden har jeg altid læst mine manuskripter igennem en ekstra gang, ikke for at luge eventuelle fornærmelser væk, men fordi jeg vil være helt sikker på, at det nu også er vigtigt for mig at skrive det her. Hvis man hører til dem, der har ordet i deres magt, skal man behandle det med respekt. | Helt uden sammenligning funkler novellen om "pjotterne", en samling åndssvage unge og deres indbyrdes forhold. Berlingske Tidende - ikke bare en talentfuld novelle-debut for voksne, men et fuldt færdigt værk af en velskrivende moden forfatter ... dyb uden falbelader. Politiken I dette mikrokosmos møder man de sagtmodige, de syge, de gode, den vovede, præsten og mange flere. Livs- og lykkehjulet er i konstant bevægelse. Lektør |
|
|---|